onsdag den 22. februar 2012

Blodprocent og vodka

Det hænder af og til, at blodprocenten (hemoglobin percentage) er for lille efter lægernes vurdering. Virkningen er jo en mere eller mindre udtalt træthed. En sådan situation hændte for mig for nogen tid siden. Da jeg ikke fra lægen side fik besked på at tage nogle piller herfor, så tog min kone fat. Hun har selv med godt resultat prøvet opskriften nedenfor. Jeg selv er nu noget reserveret over for hendes opskrift, men jeg drikker den nu.

Hvad gør man ikke for husfredens skyld - og blodprocenten?

Opskrift
Der skal bruges:
200 gram rødbeder
200 gram gulerødder
200 gram solbær
200 gram honning (ca.)
2 deciliter vodka (ca.)

Rødbeder og gulerødder rives så fint som muligt. Herefter pres så meget saft som muligt ud af rødderne. Jeg foretrækker at bruge et viskestykke hertil. Ligeledes moses saft ud af solbærrene. Honning tilsættes og røres ud i saften.Til sidst tilsættes vodkaen. Tilpas, så vodkaen ikke smager igennem. Hele blandingen hældes på flasker. Lad flaskens indhold være i fred de næste 7 dage - mindst. Ryst blandingen får brug. Nyd blandingen 2 til 3 gange om dagen á 2 centiliter.

I glasset tager denne mixture sig flot ud med den blodrøde farve.

fredag den 10. september 2010

Klitrose -Rosa pimpinellifolia- (Burnet rose). Høsten 2010 er i hus

Høsten af hybnene er nu i hus. Høsten er ikke stor, men den rækker et år frem med en smule sparsom adfærd.

En klitrosesnaps serveres her i huset kun for gæster, der værdsætter en god kryddersnaps.








Opskriften finder du her 

Et overraskende møde i Kaunas

Når jeg besøger fremmede steder, så er det oplagt for mig også at undersøge, om der i området er planter, buske og træer, der er egnede kilder til fremstilling af en god kryddersnaps.

Under et besøg i Kaunas - Litauens næststørste by- for nogen tid siden, så jeg planten Ruta Gravolens - Rude på dansk- i en kommunal blomsterkumme.

Ruta Gravolens. Blomsterkumme i Kaunas
Det er overraskende at se en sådan plante i udsmykningen af offentlige steder i en stor by.

Som elsker af at fremstille kryddersnaps (og også at nyde dem) er det dejligt at byens styre også glæder besøgende af min slags.

Ruta Gravolens er en kendt plante i folkemedicinen.

Ruta Gravolens. Blomsterkumme i Kaunas
De danske sundhedsmyndigheder har 
forbudt at anvende Ruta Gravolens til indvortes brug. Sjovt nok må man godt i  Italien fremstille en kryddersnaps af planten og følgelig også sælge den.

Jeg har selv planten i min have og laver udtræk med mellemrum af bladene.


 

søndag den 5. september 2010

Vodka, kryddersnaps og muskler

Lige for tiden er der megen medieomtale af en ny vodkatype på markedet i USA. Det er firmaet Devotion Spirits som har sendt en vodka krydret med kasein på markedet

Det er et mælkeprotein, der tilføjer en god støtte til en forøgelse af fedtfri masse og et fald i kropsfedt, men kun hvis du bruger et vægtløftning i et fitness træningsprogram, fortæller producenten. Tilsyneladende lige det produkt for os med indsunket brystkasse og hang til en god kryddersnaps har brug for.

Devotion Spiritus har annonceret et partnerskab med reality TV Star Mike Sorrentino. Sorrentino, der er bedst kendt som "The Situation" på MTV's Jersey Shore , er leder af et fitnesscenter. "The Situation" får et honorar på mindst 400.000 dollars for sin optræden til fordel for vodkaen. Der skal tilsyneladende et stort reklamebudget til for at blive kendt i USA






Selv om jeg har en yderst beskeden viden om kemiske processer vil jeg dog mene, at denne vodka har svært ved at dokumenter et fornuftigt sammenhæng mellem kasein og vodka.

Nå, men meget kan lade sig gøre i USA, så Devotion Spirits opnår sikkert et godt salg.

torsdag den 2. september 2010

Kryddersnaps af 'Victoria' -blommen (Prunus domestica 'Victoria)

For et år siden (i begyndelsen af september måned) fik jeg en portion Victoria-blommer af en kollega. Nogle af blommerne blev overdækket med vodka. Resultatet efter 6 måneders trækketid var ikke så spændende at smage på - "tynd" i smagen. Kryddersnapsen blev sat bagerst på hylden med tanke på, at den måske kunne blive bedre.

I dag har jeg igen smagt på blommesnapsen. Smagen er nu fyldig. Blommesnapsen er efter min smag  velegnet ledsager til brie og camembert.

Morale: Tålmodighed betaler sig, når man holder af at fremstille egne kryddersnapse


Opskrift:
Rengør en passende prtion. Skær 2 til 3 snit i den enkelte blomme ind til stenen, eller udsten blommen. Knæk eventuelt nogle blommesten - fjern hinden- og vedlæg dem. Hæld vodka over og lad portionen trække i ca 6 måneder. Filtrer herefter. Lad essensen være i fred i yderligere 6 til 8 måneder

mandag den 30. august 2010

Svampehøst 2010

En modsætning til at pusle med fremstilling af krydderbrændevin er indsamling/høst af spiselige svampe i naturen.

I gamle dage (læs: i min barndom) brugte man en særlig svamp til mennesker i behandling for deres misbrug af spiritus/øl.

I dag besøgte jeg naboens store græsplæne for at samle nogle gode spisesvampe.

De indsamlede svampe er udmærkede spisesvampe.

Tilberedningen er enkel.

Efter rensning af græsstrå og lignende (det var her nemt) og kontrol af ormeangreb (der var ingen orme), så kom svampene - skåret i passende stykker - på en varm pande med en smule fedtstof. Rist/Steg svampene let og rund af med en smule fløde. Svampene serveres som tilbehør til en passende varm ret eller spises allene som en mellemret.




Hjemme hos mig selv måtte jeg nøjes med at se på disse store støvbolde. Den største svamp er på størrelse med et nyfødt barnehoved. Svampene er spiselige men bestemt ikke velsmagende.

Morale: Det er dejligt at have gode naboer, når man holder af at samle velsmagende spisesvampe

tirsdag den 24. august 2010

Farfars tyttebærsnaps (2) (Vaccinium vitis-idaea)

I dag er dagen, hvor tyttebærsnapsen skal smages. Jo, den er bitter efter opskriften. Duften er krydret og indbydende.

Jeg vælger at fortynde essensen. Det rette blandingsforhold forsøger jeg mig frem til. Der går så op til 14 dage før smagen af blandingsforholdet kan vurderes som ønskeligt.

Lige nu synes jeg, at besværet og ventetiden på tyttebærsnapsen  er det hele værd

Opskriften på tyttebærsnapsen er her

torsdag den 15. oktober 2009

Blog Action Day - om klimaforandringer

Det er Blog Action Day  i dag. Verden over prøver  bloggere i dag at blogge om et emne, der er af betydning for hele kloden. I år er emnet: Jordens klima forandringer.

Klimaets væsen er uafhængig af menneskabte begreber som for eksempel nationale landegrænser, sprog og religion. Menneskelig adfærd påvirker i høj grad forandringer i klimaet.

Klimaforandringer vil nok ikke betyde så meget for mig i resten af min (korte) levetid. Jeg kan sikkert nok stadig finde materiale i naturen, som basis for min interesse for at lave kryddersnaps. Det er værre for de generationer, som følger efter mig, hvis udviklingen i klimaforandringerne  fortsætter.

Min generation skylder, at efterlade kloden i en rimelig tilstand til nye generationer. Det er derfor mit håb, at FN´s klimatopmøde i København i december 2009 resulterer i brugelige initiativer til at tilpasse vores adfærd, så klimaforandringer ikke udvikler sig til det, der er værre.

lørdag den 10. oktober 2009

Revling (Empetrum nigrum) essens er klar - Essens af sommeren på flaske

Essensen er nu i flaske efter ca 3 måneders udtræk. Det er hensigten, at essensen skal hvile i mindst 1 måned for at samle smagen. Prøvesmagningen lige efter filtreringen indikerer mange kommende gode minder om sommeren 2009. Herefter går jeg igang med en tilpasning af essensen og mine smagsløg.

Specielt for nydelsen af denne brygning, hvor bærrene er en foræring fra en forhenværende kollega, bliver der ofte også tænkt på hendes gode gerning.

Det er da dejligt, når andre vil fornøje en.
Morale: Når man holder af en revlingesnaps, så husk at plukke rigeligt.

fredag den 9. oktober 2009

Hvidtjørn, engriflet (Crataegus monogyna)

Sidste år prøvede jeg for første gang at lave en essens af hvidtjørn. Desværre fik jeg lavet en for lille portion og glemte at lave sædvanlige noter om processen. Men minderne om smagen er gode. Så sidste års forsømmelse skal indhentes i år

Frugterne er røde glatte stenfrugter med 1 kerne. Den røde farve lyser netop nu op i krat og hegn. Bærrene er meget modne lige nu. Derfor er det på høje tid at høste en portion.

Opskrift
Pluk en passende portion
Skyl frugterne og lad dem tørre
Lad  frugterne "drukne" i vodka i 5 måneder
Filtrer omhyggeligt
tilpas essensen efter egen smag

torsdag den 1. oktober 2009

Figensnaps Ficus carica (Common fig) af friske figner

Når man færdes i byens rum, er der mange små og store ting, der kan fange ens opmærksomhed. Forleden studerede jeg her  et menukort for en af de kendte (og dyre) spisesteder på tavlen ved indgangsdøren.

Med interesse læser jeg, at menukortet også tilbyder en figensnaps. Den variation har jeg ikke prøvet. Jeg kender heller ikke en opskrift på fremstilling af figensnaps.

Da der netop nu her i efteråret er et synligt udbud af friske figne i diverse butikker købte jeg impulsivt en bakke friske figner ved sidste besøg i det lokale supermarked

Ved valg af figner til kryddersnaps er det vigtigt at vælge figner, som er fyldige og giver efter for et let tryk og undgå dem, som er hårde eller har ødelagt skind. Modne figner er bløde mørkegrønne eller blåviolette.
Frugtkødet er meget sødt, da det har et stort indhold af forskellige sukkerarter. Vær også opmærksom på, at modne figner er let fordærvelige. De skal derfor anvendes med det samme.

Selv om man ikke har en opskrift parat, så kan man jo godt have en ide om, hvordan kryddersnapsen skal laves.

Jeg forsøger mig frem med følgende:

Opskrift
Skyl fignerne og lad dem tørre
Del fignerne i 1/8-dele
Dæk materialet med vodka (40 0/00)
Trækketid: 2 til 3 måneder

Trækketiden afhænger fuldstændig af ens egen smagsløg. Det er derfor nødvendigt, at følge udviklingen med udtagning af passende stikprøver i trækketiden.

Figensnapsen må være et godt bud på en kryddersnaps til juletidens osteborde.

søndag den 27. september 2009

Danmarkspremiere - Kryddersnapsemesse i Agerskov Brændevinslaug

Agerskov Brændevinslaug indbyder til den første kryddersnapsemesse i Danmark i week-enden 10. -11. oktober.

Det gode initiativet er mig bekendt aldrig gennemført før i Danmark. På messen kan man få smagsprøver på forskellige opskrifter - mod betaling -, udveksle erfaringer omkring fremstilling af kryddersnaps, samt orientere sig om diverse hjælpeudstyr ved fremstilling af kryddersnapse.

Da der også er indbudt andre snapselaug til messen, så er der virkelig mulighed for den besøgende at få et bredt indtryk af, hvad det er for et univers en ynder af kryddersnapse er optaget af

Med andre ord: Rebbøl Centret, Vollerupvej 45 i Rebbøl er et besøg værd i week-enden 10.-11 oktober.

Jeg selv kommer nok forbi. Det kunne jo være, at selv jeg kan lære noget nyt og ikke mindst få ny inspiration

onsdag den 23. september 2009

Klitrose -Rosa pimpinellifolia- (Burnet rose). Kryddersnapsens dronning



Klitrose er udbredt i store dele af Europa og Asien. I Danmark findes den vildtvoksende i de vestjyske klitter og klitheder. Den anvendes også hyppigt i haver og parkanlæg i byerne.



Hybenene er små, ca. 1 cm, brunlig-sorte, og de bliver siddende på busken til langt hen på vinteren. De modnes i september/oktober måned.

I år har jeg været heldig med at finde nogle steder, hvor forvildede planter har slået sig ned i naturen, nær min bopæl.

Da forsyningssikkerheden nu er stor, er der også plads til at forsøge med en ny opskrifter.

Opskrift
Halver hybenet
Put materialet i et glas med stor åbning - luk glasset
Sæt glasset i fryseren i et døgns tid - herefter
Fyld vodka på så alt materiale er dækket
Tilsæt en lille smule honning
Trækketid omkring 3 måneder - herefter
Fortynd essensen efter din egen smag

søndag den 20. september 2009

Paradisæble -malus baccata- En kryddersnaps husets frue værdsætter

Der findes over 30 sorter af paradisæbler i Danmark. Alle sorter kan bruges til fremstilling af kryddersnaps. Sorter med store frugter er nok at foretrække.  Frugterne kan plukkes fra midten af september. Indholdet af pektin er stort, så smagen af frugten  direkte fra træet er ikke indbydende.

Opskrift
Skær frugten i 1/4
Hæld dem i et glas med stor åbning
Sæt dem i fryser i mindst en dag, herefter
Hæld vodka over
Tilsæt en lille smule honning
Ryst glasset, så honningen bliver opløst
Trækketid: omkrig 3 måneder
Fortynd essensen efter egen smag

Er tålmodigheden til stede, så vinder essensen i smag ved længere lagringstid

fredag den 4. september 2009

Farfars tyttebærsnaps - en kryddersnaps for de tålmodige

På sommerferieturen blev muligheden for indkøb af tyttebær brugt til at oparbejde adskillige glas tyttebærsyltetøj. En sjat af tyttebærrene blev der dog tilbage til fremstilling af en tyttebærsnaps.

Jeg har ikke endnu prøvet selv at lave en tyttebærsnaps og da en del andre kryddersnapse er undervejs, så prøver jeg opskriften på Farfars Tyttebærsnaps.

Farfar var skovfoged på Stevnskanten

Opskrift på Farfars Tyttebærsnaps
Tyttebær samlet i august overhældes med brændevin. Flaske fyldes helt med friske bær. I marts måned fratages bær og snapsen hviler videre til august, hvor den er drikkemoden. Farven er rosa og smagen er kraftig bitter
(direkte afskrift af Farfars ’kogebog’ )