onsdag den 23. september 2009

Klitrose -Rosa pimpinellifolia- (Burnet rose). Kryddersnapsens dronning



Klitrose er udbredt i store dele af Europa og Asien. I Danmark findes den vildtvoksende i de vestjyske klitter og klitheder. Den anvendes også hyppigt i haver og parkanlæg i byerne.



Hybenene er små, ca. 1 cm, brunlig-sorte, og de bliver siddende på busken til langt hen på vinteren. De modnes i september/oktober måned.

I år har jeg været heldig med at finde nogle steder, hvor forvildede planter har slået sig ned i naturen, nær min bopæl.

Da forsyningssikkerheden nu er stor, er der også plads til at forsøge med en ny opskrifter.

Opskrift
Halver hybenet
Put materialet i et glas med stor åbning - luk glasset
Sæt glasset i fryseren i et døgns tid - herefter
Fyld vodka på så alt materiale er dækket
Tilsæt en lille smule honning
Trækketid omkring 3 måneder - herefter
Fortynd essensen efter din egen smag

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er for kort trækketid den bliver meget bedre efter 2 års venten; før den bliver filtreret