onsdag den 12. august 2009

Tanyas favorit - En himmelsk mundfuld fra Himerland

En læser af bloggen har sendt mig opskriften på hans kones favorit kryddersnaps.
Det er altid spændende at læse andres opskrifter. Bag opskriften kan man ane, hvilken indfaldsvinkel til en god kryddersnaps, de har gode stunder med.

Opskrift
Solbær og blåbær blendes og fyldes på flaske (half and half) - flasken fyldes 1/2 med "frugtmosen" - overhældes med vodka - lukkes tæt og står et lyst sted med masser af sol i ca. 3 uger.
Efter 3. uge filtreres snapsen og hældes på rengjort flaske/flasker og tilsættes 2-3 nelliker pr. flaske.
Den filtrerede frugtmos iblandes hundenes tørkost - OK, de bliver "lidt bløde i knæene".

Den måde at lave en kryddersnaps er ny og anderledes for mig. Det er nu spændende at få viden, hvad andre har af gode oplevelser med fremstilling af kryddersnapse. Muligheden for at lære nyt er til stede. Denne mulighed sætter jeg stor pris på.
Tanyas opskrift indgår i første række i mine opskrifter på en god kryddersnaps.


Stikord: akvavit, bjesk, brændevin, brændevinsbotaniker, Himmerland, kryddersnaps, opskrift, snaps

Ingen kommentarer: