fredag den 10. september 2010

Et overraskende møde i Kaunas

Når jeg besøger fremmede steder, så er det oplagt for mig også at undersøge, om der i området er planter, buske og træer, der er egnede kilder til fremstilling af en god kryddersnaps.

Under et besøg i Kaunas - Litauens næststørste by- for nogen tid siden, så jeg planten Ruta Gravolens - Rude på dansk- i en kommunal blomsterkumme.

Ruta Gravolens. Blomsterkumme i Kaunas
Det er overraskende at se en sådan plante i udsmykningen af offentlige steder i en stor by.

Som elsker af at fremstille kryddersnaps (og også at nyde dem) er det dejligt at byens styre også glæder besøgende af min slags.

Ruta Gravolens er en kendt plante i folkemedicinen.

Ruta Gravolens. Blomsterkumme i Kaunas
De danske sundhedsmyndigheder har 
forbudt at anvende Ruta Gravolens til indvortes brug. Sjovt nok må man godt i  Italien fremstille en kryddersnaps af planten og følgelig også sælge den.

Jeg har selv planten i min have og laver udtræk med mellemrum af bladene.


 

Ingen kommentarer: