fredag den 10. september 2010

Klitrose -Rosa pimpinellifolia- (Burnet rose). Høsten 2010 er i hus

Høsten af hybnene er nu i hus. Høsten er ikke stor, men den rækker et år frem med en smule sparsom adfærd.

En klitrosesnaps serveres her i huset kun for gæster, der værdsætter en god kryddersnaps.








Opskriften finder du her 

Et overraskende møde i Kaunas

Når jeg besøger fremmede steder, så er det oplagt for mig også at undersøge, om der i området er planter, buske og træer, der er egnede kilder til fremstilling af en god kryddersnaps.

Under et besøg i Kaunas - Litauens næststørste by- for nogen tid siden, så jeg planten Ruta Gravolens - Rude på dansk- i en kommunal blomsterkumme.

Ruta Gravolens. Blomsterkumme i Kaunas
Det er overraskende at se en sådan plante i udsmykningen af offentlige steder i en stor by.

Som elsker af at fremstille kryddersnaps (og også at nyde dem) er det dejligt at byens styre også glæder besøgende af min slags.

Ruta Gravolens er en kendt plante i folkemedicinen.

Ruta Gravolens. Blomsterkumme i Kaunas
De danske sundhedsmyndigheder har 
forbudt at anvende Ruta Gravolens til indvortes brug. Sjovt nok må man godt i  Italien fremstille en kryddersnaps af planten og følgelig også sælge den.

Jeg har selv planten i min have og laver udtræk med mellemrum af bladene.


 

søndag den 5. september 2010

Vodka, kryddersnaps og muskler

Lige for tiden er der megen medieomtale af en ny vodkatype på markedet i USA. Det er firmaet Devotion Spirits som har sendt en vodka krydret med kasein på markedet

Det er et mælkeprotein, der tilføjer en god støtte til en forøgelse af fedtfri masse og et fald i kropsfedt, men kun hvis du bruger et vægtløftning i et fitness træningsprogram, fortæller producenten. Tilsyneladende lige det produkt for os med indsunket brystkasse og hang til en god kryddersnaps har brug for.

Devotion Spiritus har annonceret et partnerskab med reality TV Star Mike Sorrentino. Sorrentino, der er bedst kendt som "The Situation" på MTV's Jersey Shore , er leder af et fitnesscenter. "The Situation" får et honorar på mindst 400.000 dollars for sin optræden til fordel for vodkaen. Der skal tilsyneladende et stort reklamebudget til for at blive kendt i USA






Selv om jeg har en yderst beskeden viden om kemiske processer vil jeg dog mene, at denne vodka har svært ved at dokumenter et fornuftigt sammenhæng mellem kasein og vodka.

Nå, men meget kan lade sig gøre i USA, så Devotion Spirits opnår sikkert et godt salg.

torsdag den 2. september 2010

Kryddersnaps af 'Victoria' -blommen (Prunus domestica 'Victoria)

For et år siden (i begyndelsen af september måned) fik jeg en portion Victoria-blommer af en kollega. Nogle af blommerne blev overdækket med vodka. Resultatet efter 6 måneders trækketid var ikke så spændende at smage på - "tynd" i smagen. Kryddersnapsen blev sat bagerst på hylden med tanke på, at den måske kunne blive bedre.

I dag har jeg igen smagt på blommesnapsen. Smagen er nu fyldig. Blommesnapsen er efter min smag  velegnet ledsager til brie og camembert.

Morale: Tålmodighed betaler sig, når man holder af at fremstille egne kryddersnapse


Opskrift:
Rengør en passende prtion. Skær 2 til 3 snit i den enkelte blomme ind til stenen, eller udsten blommen. Knæk eventuelt nogle blommesten - fjern hinden- og vedlæg dem. Hæld vodka over og lad portionen trække i ca 6 måneder. Filtrer herefter. Lad essensen være i fred i yderligere 6 til 8 måneder